Miljøbevidst kontorrengøring med høj kvalitet

Dansk Miljørengøring er et traditionsrigt rengøringsfirma med over 30 års erfaring i rengøringsbranchen. Igennem årene har vi specialiseret os i at levere kontorrengøring til såvel små som store erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner m.fl. – vi kan kort sagt gøre det bedre end de fleste!

Når du bestiller kontorrengøring hos os, er du f. eks garanteret:

  • Kvalitetsbevidst og engageret rengøringspersonale
  • Stor miljøbevidsthed og brug af miljørigtige produkter
  • Gennemtænkt og fleksibelt arbejdsprogram med udgangspunkt i dine krav og behov
  • Regelmæssig kvalitetsopfølgning og tæt dialog

Vi skræddersyer en innovativ og smart aftale om kontorrengøring der passer til lige præcis din virksomhed. Derudover får du en fast kontaktperson tilknyttet, hvilket giver dig mulighed for at justere og forny aftalen, så den passer til dine aktuelle behov.
Sådan sikrer vi høj kvalitet i kontorrengøringen
Hos Dansk Miljørengøring har vi et stort know-how som følge af mere end 30 år i branchen. Vi har bl.a. brugt de mange år på at udvikle metoder og teknikker der sikrer den højest mulige kvalitet i arbejdet på den kortest mulige tid. Derved kan vi give vores kunder en lavere pris uden at gå på kompromis med sikkerheden og kvaliteten.

Vi sørger desuden for at optimere vores services hele tiden ift. kvalitet og pris vha. en tæt kundedialog og ved at rådgive vores kunder om den rette opførsel. Disse 3 punkter er klassiske eksempler på, hvordan en aftale om rengøringsarbejde er baseret på to-vejs-kommunikation.

God dialog med DKMR

Gå i dialog med os. Selvom vi har et stort know-how og mange års erfaring med kontorrengøring, er vores medarbejdere kun på din arbejdsplads og dit kontor i et meget kort tidsrum. Få derfor fat på din kontaktperson, hvis du har særlige rengøringsbehov eller ideer til, hvor vi bør lægge kræfterne.

Ryd bedre op. Du kan gøre rengøringen lettere for vores medarbejder, så den bliver udført hurtigere og bedre (og du får mere value for pengene), hvis du fjerner ‘støvfælderne’ på rodede reoler og rydder op på kontoret, før du går. Vi rådgiver gerne dig og dine medarbejdere om den gode opførsel.

Afsæt tid og luft i budgettet til rengøringen. Nogle dage vil der være behov for mere rengøring end andre. Vores medarbejdere kan derfor have brug for luft i tidsplanen, hvis noget går galt eller der er brug for en ekstra rengøringsindsats pga. særlige omstændigheder.
Hvorfor få professionel kontorrengøring?
Indeklimaet bliver påvirket af mange forskellige faktorer i et indviklet samspil, men det er rengøringen, som er den vigtigste forudsætning for et god indeklima. Støv i luften kan nemlig give symptomer som irritation i øjne, næse og luftveje, træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og luftvejsinfektioner.

Støv kommer fra alle mulige forskellige kilder, bl.a. hud, pollen, mikroorganismer m.fl., og kan ganske enkelt ikke undgås. Men den bedste måde at komme støvet til livs på, er god og kompetent rengøring med miljørigtige rengøringsmidler der ikke indeholder kemikalier, parfumer og duftstoffer.

Den gode rengøring er kort sagt en forudsætning for et sundt og indbydende arbejdsmiljø.

Fokus på det gode arbejdsmiljø
Rengøringsbranchen er hård og nedslidende både fysisk og psykisk for medarbejderne. Derfor arbejder vi målrettet med at forbedre forholdene for vores medarbejdere. Det er ikke kun pga. miljøet, at vi bruger svanemærkede midler, men i lige så høj grad for vores egne og dine ansattes helbred. Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan nemlig skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergier og skade nervesystemet efter mange års påvirkning. Derfor sørger vi for at forebygge skaderne ved at erstatte de rengørings- og vaskemidler der kan være skadelige for hud og luftveje med neutrale og miljørigtige alternativer.

Hvis du allerede har en aftale med et andet rengøringsfirma, skal du være meget opmærksom på, hvilke produkter de benytter. Det kan nemlig være til stor skade for rengøringsarbejderen, men også dig selv og dine ansatte, hvis der cirkulerer skadelige stoffer i arbejdsmiljøet – særligt hvis dine ansatte har problemer med astma og allergier!

Basiske rengøringsmidler, f. eks mange grundrengøringsmidler og blegemidler, kan nemlig være ætsende og lokalirriterende, fordi de indeholder natriumhydroxid, metasilikat, natriumhypochlorit og hydrogenperoxid og vaskeaktive stoffer. Sure rengøringsmidler, f. eks toiletrensemidler, kan indeholde saltsyre, myresyre og fosforsyre, som alle er skadelige for helbredet.
Derfor er det utrolig vigtigt, at man tænker sig om, før man vælger den billigste rengøringsløsning.

Få Danmarks bedste kontorrengøring

Vi leverer kvalitetarbejde med udgangspunkt i vores kerneværdier

Ansvar, tillid, rummelighed og fleksibilitet i arbejdet
God kommunikation eksternt og internt
Kunde og medarbejdertilfredshed
Stor miljøbevidsthed

Har du brug for professionel kontorrengøring? Så kontakt os og indhent et tilbud ved at udfylde kontaktformularen herunder eller ring på tlf. 49 18 03 33